Juletrøje

Bliv klædt på til årets hyggeligste højtid

Her kommer en artikel om juletroejer

Viser 1749–1824 af 4625 resultater

Julen nærmer sig med hastige skridt. For nogle betyder det, at der skal skrives lange ønskesedler til Julemanden. For andre at der skal pyntes op efter alle kunstens regler fra kælder til kvist. Med kravlenisser, krybbespil og adventskranse i rigelige mængder. Men for nogen betyder julens komme også et kærkomment gensyn med ganske særlige beklædningsgenstande. Nemlig julesweateren eller juletrøjen. For nu kan denne strikkede sag endelig tages frem fra gemmerne og trækkes over hovedet. Og hvad enten man er stor eller lille, ung eller gammel er dette en ganske særlig og ofte længe ventet del af årets hyggeligste højtid: Nemlig Julen.

Ny trøje – ny tradition

Måske hører du til dem, der næsten ikke kan vente på at iklæde dig julens smukkeste, sjoveste eller skøreste sweater? Måske har du allerede en del at vælge imellem eller du hører til dem, der investerer i en ny hvert år til jul? Nøjagtig ligesom alle andre stolte juletraditioner. Skulle du imidlertid ikke have en eneste en af slagsen i klædeskabet? Eller synes du bare ikke at du har nok? Så fortvivl ikke! For der er masser af fantastiske julesweatre i alle tænkelige farver og udformninger, der kan få humøret og ikke mindst julestemningen helt i top hos både store og små. Så tag et kig her på hjemmesiden og find lige den sweater eller trøje der kan få dig i den perfekte julestemning! Og måske også give dine omgivelser et tiltrængt smil på læben og en venlig reminder om, at julen atter er nær.

Hvad er en julesweater?

Af alle de former for juletøj der findes i dag, er det med stor sandsynlighed julesweateren – eller trøjen – der er den mest populære. Og med god grund. For den kan fås i et væld af varianter – alt efter hvor ”julet” den skal være. Men hvad er en julesweater egentlig for en størrelse? Egentlig er det jo bare en trøje som alle andre. Strikket nøjagtig som alle andre. Og så alligevel. For i stedet for sirlige mønstre, striber eller blomster er den i stedet dekoreret med julemotiver af forskellig slags. Typisk i julens klassiske farver som rød, hvid og grøn – men ofte også med detaljer i både sort, blå og brun. Motiverne er mindst lige så klassiske såsom nisser, snemænd, rensdyr, juletræer, klokker og honningkagemænd. Men der findes også særlige julesweatre der tager udgangspunkt i for eksempel film som Star Wars eller serier som The Simpsons.

En julesweater til alle

Som udgangspunkt findes der julesweatre, -trøjer og -cardigans til alle, der ønsker at gå i dem. Høj som lav. Stor som lille. Ung som gammel. Mænd, kvinder, piger og drenge. Ud over at der som udgangspunkt er tale om strik i julens klassiske farver og med motiver, der får julehjerterne til at banke ekstra højt, så er der også en række mere eller mindre uskrevne regler for hvordan en juletrøje skal se ud. Som du måske allerede ved, er det ikke ligefrem den slags tøj der hører til det mest diskrete. Du skal altså være indstillet på en del opmærksomhed og nysgerrige blikke, hvis du vælger at trække i en rensdyr-sweater eller en juletræsblinkende cardigan. For ud over nogle ofte ret markante motiver, så findes der også en del af disse trøjer, som både er udstyret med lys, højttalere og andre sjove ting, som for eksempel kopper til at spille beer-pong i. 

Fra Bill Cosby og Bridget Jones til dig?

Onde tunger vil mene, at julesweatrene hører til i den mindre pæne del af garderoben. Andre vil måske kalde dem direkte grimme. Og tror du at det er en nyere opfindelse, så tager du fejl. For egentlig stammer traditionen med at iklæde sig disse meget markante trøjer helt tilbage til 80’erne, hvor man blandt andet kunne opleve Bill Cosby optræde i det farvestrålende tøj i serien af samme navn. Du husker måske også scenen fra Bridget Jones med den legendariske jule-kom-sammen, hvor Bridget og Mr. Darcy mødes over Bridgets mors ”curry-buffet” iført hver sin usandsynligt grimme, men julede, sweater. Alligevel har juletrøjense popularitet ladet vente lidt på sig. Ind til nu!

Officiel julesweater-dag

I dag er den strikkede trøje, eller sweater om man vil, populær som aldrig før. Der er nok mest af alt tale om en slags had-/kærlighedsforhold, men uanset hvad, så er det kommet for at blive. Det er der ingen tvivl om. Rent faktisk er populariteten så stor, at der findes en ganske særlig dag, der er udråbt til officiel julesweater-dag. Denne falder altid på den tredje fredag i december. I år er det således den 17. december, at du skal trække i juletøjet, hvis du vil være med til at fejre denne dag på behørig og ikke mindst farverig vis. Flere og flere arbejdspladser er allerede begyndt at fejre denne dag, ligesom der også er venner og familie der mødes til hyggeligt samvær klædt i julens flotteste og sjoveste trøjer. Så hvorfor ikke hoppe med på denne sjove tradition og allerede nu gå på jagt efter den helt rigtige julestrik? 

Find din favorit sweater

Uanset hvad du måtte ønske, så findes der også den perfekte julesweater til dig og dine. Skal det være en skarp rød model med julestjerner? En festlig hyldest til julemanden? Eller måske en sød nissetrøje til ungernes juleafslutning i skolen? Så bugner både butikker og webshops med muligheder i alle prisklasser. Her er både julesweatre til nyfødte og deres forældre. Til ham og hende. Hunde og katte. Og, ja, du læste rigtigt! For hvem siger at julens festligste striksweater kun skal være forbeholdt os to-benede? Hvorfor ikke leve højtiden helt ud og klæde menneskets bedste ven i en lun julesweater der er perfekt til de kolde tisseture?

Udvid garderoben med en ny tradition

Der er næppe en højtid som julen, der er præget af stolte traditioner. Der er både de faste traditioner som julekalender i tv, juleøl i slutningen af november og naturligvis også masser af konfekt til den søde tand. For slet ikke at tale om kalendergaver, adventsgaver og selvfølgelig de længe ventede julegaver! Men hvorfor ikke også lave dine egne traditioner? Som for eksempel at udvide garderoben med lidt festligt strik, der lyser langt væk af juleglæde? At købe en ny trøje hver jul er en både hyggelig og sjov tradition. Ikke mindst når du året efter kan betragte samlingen af sweatre, slips og dragter fyldt med julestemning. Og velegnet til både hverdag og fest! Glædelig jul!